Nonius Svinghage

 

  " at leve er at lære - at lære er at leve"

 

 

Hvorfor fejrer vi grundloven

 

 

 

 

 

 

 

Om demokratiet i Athen - Pericles 495-429 f.kr

 

” Den statsform, vi har, er ikke en efterligning af vore naboers love; nej vor statsform er snarere selv et eksempel for andre end andres for os.

Dens navn er demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet; men medens lovene giver alle lige ret i alle sager, er det vurderingen af hver enkelt boger og hans anseelse på et eller andet felt ,-  en kvalitetsvurdering mere end en fordeling på skift -, der bestemmer, om han fortrækkes i offentlige hverv; ej heller danner fattigdom hos en, der kan gøre byen gavn, nogen hindring ved at holde hans gode kvaliteter skjult.

Frihed hersker i vort offentlige liv, og skal der tales om at se skævt til hinandens daglige livsførelse, så vredes vi ikke på vor nabo, hvis han følger sine lyster, og vi generer ikke hinanden med reaktioner, der, selv om de ikke er af retslig art, dog virker sårende for øjet

Vor daglige omgang sker uden forargelse; men i vort offentlige liv er vi ikke lovbrydere, særlig fordi vi føler respekt, som vi viser ved at adlyde vor til enhver tid fungerende øvrighed og vore love, navnlig dem, der er givet til beskyttelse for mennesker, der lider uret, og de uskrevne love, der i den almindelige bevidsthed bringer skam over dem, der bryder dem.”

 

Thykydid . Historien om den Peloponnesiske krig  II 37 (” Pericles gravtale”)

 

 

Uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776


”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke, og når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering, baseret på sådanne grundsætninger og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke. ”



 

 

Hvad er det vi fejrer på Grundlovsdagen?

 

Ved grundloven af 1849 og i det århundrede der fulgte til den seneste grundlovsændring i 1953 ændrede det danske samfund politisk styreform og lagde grundlaget for det samfundssystem vi har i dag.

De bærende tanker bag den danske grundlov er dybt rodfæstede i den fælleseuropæiske kulturarv. Den danske grundlov blev i høj grad baseret på andre tilsvarende tekster ikke mindst den norske grundlov fra 1814 og den belgiske fra 1831, samt på tankerne bag den politiske og økonomiske liberalisme (naturretstanker om kræfternes frie spil).

Konkret indebar 1849 grundloven en overgang fra enevælde (Kongeloven af 1665) til regeringsformen indskrænket – monarki med et repræsentativt folkestyre.

Idémæssigt blev statssystemet baseret både på tankerne om en ”Samfundskontrakt”  ( John Locke ”Two Treaties on Government” fra 1690 og J.J.Rousseau  Du Contract social fra 1762) mellem kongen og folket, samt på skabelsen af en ”enighed i befolkningen” om en lang række ”spilleregler” der skal gælde i vores samfund. De vigtigste er :

 

Vort samfund er et ”retssamfund” hvor loven hersker – Alle er ”lige for loven” .

Myndighederne skal have ”lovhjemmel” til indgreb overfor borgerne.(Legalitetsprincippet).

Alle mennesker er født ”lige og frie”, modsat tidligere hvor man fra fødslen tilhørte en ”stand”.

Der gælder en ”Lige og almindelig valgret” (dog i første omgang ekskl. kvinder og tyende)

Alle mennesker har en række rettigheder (Menneskerettigheder - Frihedsrettigheder) som samfundet skal beskytte (Den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 )

Ejendomsretten er ukrænkelig undtagen hvis samfundets tarv tilsiger det.

”Samfundsmagten” skal ”fordeles” og ikke lægges i hænderne på en enkelt person eller gruppe - Magtens tredeling (Montesquieu ”De L’Esprit des lois ”fra 1748 )

Der gælder et ”flertalsprincip” ved politiske afgørelser. – ingen har veto.

 

Enigheden i samfundet om grundlovens principper skal til stadighed bekræftes og forsvares. Den kan forsvinde igen. Det er derfor vi fejrer dagen.

 

En kort grundlovshistorie :

 

Fra Junigrundloven af 1849 til Den gennemsete grundlov af 1866

Tidsrum med forfatningsmæssige uklarheder skabt af konsekvenserne af ”Helstatspolitikken” , ”Ejderpolitiken” og krigene i Sønderjylland.

 

26. juli 1866 - ”Den gennemsete grundlov”

Tab af Sønderjylland

Valgretsregler der igen begrænser demokratiet

 

1866 – 1920

”Forfatningskampen” mellem Regering, Landsting og Folketing

 

1901 Systemskiftet

Parlamentarismen (regeringen dannes ud fra et flertal i Folketinget) indføres i praksis som statsskik.

 

5. juni 1915

Forholdstalsvalg modsat valg i enkeltmandskredse, indførelse af folkeafstemninger

Kvinder, fattige og tjenestefolk får valgret.

 

10. september 1920

Revision som følge af at Sønderjylland vender tilbage til riget

 

5. juni 1953

Landstinget afskaffes, kvindelig tronfølge, Ombudsmandsinstitutionen oprettes.

Grundloven gælder også for Grønland der ophører med at være en koloni.

Parlamentarismen grundlovssikres, bedre sikring af frihedsrettighederne.

Teksten er skrevet i forbindelse med Grundlovsmøde i Bach’s familiehave 2007

Noter