Nonius Svinghage

 

  " at leve er at lære - at lære er at leve"

 

CAT's

 

Magiske Max.

 

 

Jeg tror du kender til magiske Max ,

den dygtigste TroldKAT på jord.

(hvis ikke - så hør mine ord ).

Han kunst er af den særligste slags,

og ingen kan sige hvorfor.

Der er ingen som ham , her i byen

og han farer omkring som et lyn.

Som rejsende i illusioner,

og eccentriske konfusioner.

Guddommelig gøgler,

og illusionist.

Han snyder dit øje ,

fra først til sidst.

De største troldmænd har noget at lære,

fra Magiske Max - Lad os prise hans ære !

Kom så !

Og så siger vi :

" Kom lad os hylde,

en kat der bare kan trylle.

En kat som Magiske Max,

Ja ! Magiske Max "

 

 

Han er lille og stille og sort

fra ørespids indtil hans hæl

Har tør gå - hvor vi andre går bort

Han kan snige sig gennem et spjæld.

Hvis du vælger et kort fra en stak,

kan han finde det - før du sir' tak.

Lar' han terninger rulle - blir det det , som det skulle.

Hvem sku' tro , at han spilled skak.

Hvis du lukker ham ind - hvor du bor,

han kan trylle ,med alt hvad du har.

Du er nok mere dum end jeg tror,

hvis du tror, at alt blir' hvor det var.

Du så den - et glimt - men så er den væk

Du finder den senere  - gemt bag en hæk .

Og så siger vi :

" Kom lad os hylde,

en kat der bare kan trylle.

En kat som Magiske Max,

Ja ! Magiske Max "

 

 

Hans væsen er fjernt og diskret

man sku' tro han var skyheden selv.

Men , det siges, at han sang duet ,

skønt han hævder, han sov i sin seng.

Når man viste, han var i sin seng

var han lissom' alligevel  væk

Vi hørte i hvert fald - at nogen de spant !

Hvad der viser så klart som blæk ,

at historien er temmelig sand.

Jeg har hørt familien kalde ham ind,

og råbe ham an - skønt han sov sødt - Det skind.

Og tænk jer engang - den finurlige kat,

trak syv søde killinger op af en hat

Og så siger vi :

" Kom lad os hylde,

en kat der bare kan trylle.

En kat som Magiske Max,

Ja ! Magiske Max "

 

 

Kategori :

Cats

 

Mr Mistoffelees

Teksten er skrevet i året :

1996

 

T.S. Elliot skrev originalen.

Nonius Svinghage gendigtede den .

 

 

 

Den originale tekst