Solen stråler ind ad ruden,

når mit hår på hovedpuden,

kryber ind i mine øjne,

sir goddag til det forfløjne.

Søvnigt i min dynes varme

tar' jeg dig i mine arme .

Sammen lar ' vi morgenrøden

svede elskovshavregrøden.

Dagen kræver nu sin pris,

drømmens lån tilbagegives,

virkeligheden overmander,

fantasiens Don Juaner .

Du er ikke som de andre,

du er ikke som dig selv,

du forvirrer mine tanker,

og du tramper på min sjæl.

Dine øjnes milde varme ,

drager mig i dine arme

straks dog vredens mørke gløder

mig forstøder.

Men stakkels jeg har intet værn-

mod dette sindets affaldskværn,

det lidt der bli’r af mig tilbage,

er kun et ekko af min klage .

Stop vredens krasse syrebad, -

dit muntre sind, det gør mig glad,

og i min glædes lykkerus,

velsigner jeg dig, med et knus.

Mit liv

Mit liv er som en karrusel,

det drejer evigt rundt

fra alvorsfuld vemodighed

Til tøjlesløst sekund.

Jeg slider på det som jeg vil

det er mit - ét og alt.

og hvis jeg ikke passer på,

Så går det grueligt galt.

For hver en mand han ved besked,

om hvad man ikke må,

om hvad man bør,

om hvad man tør,

Og hvor det skab skal stå.

De andres tanker om dit værd

blir' det din skabers dom ?

De lægger snævre rammer om,

det liv du synes om.

April 1983

Fælles holdning, fælles mening

det gir stof til en forening.

Blot den gensidige forlening

Ikke ender i forbening.

forår 1983

Forårsregn

et elskovstegn, imellem jord og himmel

deres børn forvilder sig

i kærlighedens vrimmel.

Forårsregn

et frihedstegn, for indestængte kræfter

de vil alle op og ud

og gøre kunsten efter.

Forårsregn

et dejligt tegn, skønt bukserne blir våde -

selv det mindste bygetegn,

gør børn og voksne kåde.

Et lyst grønt solskin

et solgrønt lys

en grøn varm verden

Genfødt påny.

En gylden grønhed

et flimmer af kraft

en verden af vækster

Der spænder af saft.

Jeg er så glad for du ikke ryger,

og puster røg ud i store skyer,

så næsen klør og øjnene svier.

Næ ! nybagte boller der dufter af gær,

kaffe med mælk, og the med mer,

Det ved man hvad er.

De dufte behager enhver.

En kommenskringle med smør ,

En til.

Åh mon jeg tør ? Jeg mer' end vil.

Dog,

Den forbandede vægt har lagt mig i lænker

hver gang jeg ser mad,

kun på den jeg tænker.

forår 1983

Den dag var lang

men den var god.

Den gav mig sindets indre ro.

De tag jeg tog,

de slag jeg slog

Fornyr min ret til her at bo.

En lille pige i Århus

er helt fortumlet af vårbrus.

hendes strålende øjne

er barnligt forfløjne

hver en vår

gir en tår

til en årsrus.

M1n ungdom den slutted’ ved 18 år ,

Da blev livet for alvor hårdt.

Der er snart kun de gamle tilbage.

Jeg må vælge at blive som dem,

eller dø,

ved at tilbringe al min tid i en kø,

Ved at kræve min ret til at klage.

Men hvis, jeg blir ’som dem,

går min livslyst i skår,

og de gamle blir' ældre,

hver gang de får,

en forsyning af unge på 18 år.

26/3 1983

Der går en dejlig drøm gennem Danmark,

om livet dengang, da alting var godt,

då håbet var nyt, før stien var trådt.

De fattige fædre, de havde det bedre,

end nutidens barn, forblindet af rigdom,

men dog så erfaren,

i at kræve sin ret,

til at glemme sin visdom

foran mediernes molok,

Og massernes mening.

Drøm kun, men betænk,

Hvad skød livet i sænk?

Hør det evige krav om/at mer' vil ha mer',

men af hvad og hvorfor, slet ingen forstår. –

sommer 1983.

Det kan nytte at drømme,

og tro på det gode,

a t kæmpe en kamp,

For det du troede.

7/4 1983

Gør noget ved Danmark.

Lad os få viljen tilbage.

Viljen til latter

Viljen til livet

Viljen til at ville

Viljen til at kunne.

Hold op med at klage.

Brug Danmark.

Vrid det løs fra dets rod.

Lav det om til et nyt.

Gør al t du formår,

Skab et land vi forstår.