En vandhane galer i
Furesø's lund.
En fodtusse kvækker i
skoven.
En risiko brøler i
samme sekund,
så nu er det tid te'
vær' vågen.
For fuglen den fløj
over Furesø's blå!
- Det blæser vi på !
Et skaffedyr går over
stok - over sten.
En overhund okser
fornøjet
En bogorm vil bide -
og rigtigt gå te'en
En skærsild - vil ha'
en på øjet.
For fuglen den fløj
over Furesø's blå
- Det blæser vi på !
En krudtugle sprænger
dit hjerte itu
og fanger en plukfisk
i flugten.
En dværgpilsner køler
din grammede hu
Lad' vær med at tro på
fornuften !
For fuglen den fløj
over Furesø's blå
- Det blæser vi på
En vandskade synger
sit sidste farvel,
før solen går ned over
voven.
En pladshund sir' stop
- og går ind til sig selv
og finder sin plads i
alkoven.
For fuglen den fløj
over Furesø's blå
- det blæser vi på !