|
Om demokratiet i Athen - Pericles
495-429 f.kr
” Den statsform, vi har, er ikke en
efterligning af vore naboers love; nej vor statsform er snarere selv et
eksempel for andre end andres for os.
Dens navn er demokrati, fordi styret ikke
er samlet hos nogle få, men hos flertallet; men medens lovene giver alle
lige ret i alle sager, er det vurderingen af hver enkelt boger og hans
anseelse på et eller andet felt ,- en kvalitetsvurdering mere end en
fordeling på skift -, der bestemmer, om han fortrækkes i offentlige
hverv; ej heller danner fattigdom hos en, der kan gøre byen gavn, nogen
hindring ved at holde hans gode kvaliteter skjult.
Frihed hersker i vort offentlige liv, og
skal der tales om at se skævt til hinandens daglige livsførelse, så
vredes vi ikke på vor nabo, hvis han følger sine lyster, og vi generer
ikke hinanden med reaktioner, der, selv om de ikke er af retslig art,
dog virker sårende for øjet
Vor daglige omgang sker uden forargelse;
men i vort offentlige liv er vi ikke lovbrydere, særlig fordi vi føler
respekt, som vi viser ved at adlyde vor til enhver tid fungerende
øvrighed og vore love, navnlig dem, der er givet til beskyttelse for
mennesker, der lider uret, og de uskrevne love, der i den almindelige
bevidsthed bringer skam over dem, der bryder dem.”
Thykydid . Historien om den
Peloponnesiske krig II 37 (” Pericles gravtale”)
Uddrag af den amerikanske
uafhængighedserklæring 4. juli 1776
”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er
skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige
rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.
At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet
regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke, og når
som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er
det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering,
baseret på sådanne grundsætninger og med magtbeføjelser organiseret på
den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem
sikkerhed og lykke. ”
Hvad er det vi fejrer på
Grundlovsdagen?
Ved grundloven af 1849 og i det århundrede der fulgte til den seneste
grundlovsændring i 1953 ændrede det danske samfund politisk styreform og
lagde grundlaget for det samfundssystem vi har i dag.
De bærende tanker bag den danske grundlov er dybt rodfæstede i den
fælleseuropæiske kulturarv. Den danske grundlov blev i høj grad baseret
på andre tilsvarende tekster ikke mindst den norske grundlov fra 1814 og
den belgiske fra 1831, samt på tankerne bag den politiske og økonomiske
liberalisme (naturretstanker om kræfternes frie spil).
Konkret indebar 1849 grundloven en overgang fra enevælde (Kongeloven af
1665) til regeringsformen indskrænket – monarki med et repræsentativt
folkestyre.
Idémæssigt blev statssystemet baseret både på tankerne om en
”Samfundskontrakt” ( John Locke ”Two Treaties on Government” fra 1690
og J.J.Rousseau Du Contract social fra 1762) mellem kongen og folket,
samt på skabelsen af en ”enighed i befolkningen” om en lang række
”spilleregler” der skal gælde i vores samfund. De vigtigste er :
Vort samfund er et ”retssamfund” hvor loven hersker – Alle er ”lige for
loven” .
Myndighederne skal have ”lovhjemmel” til indgreb overfor
borgerne.(Legalitetsprincippet).
Alle mennesker er født ”lige og frie”, modsat tidligere hvor man fra
fødslen tilhørte en ”stand”.
Der gælder en ”Lige og almindelig valgret” (dog i første omgang ekskl.
kvinder og tyende)
Alle mennesker har en række rettigheder (Menneskerettigheder -
Frihedsrettigheder) som samfundet skal beskytte (Den amerikanske
Uafhængighedserklæring fra 1776 )
Ejendomsretten er ukrænkelig undtagen hvis samfundets tarv tilsiger det.
”Samfundsmagten” skal ”fordeles” og ikke lægges i hænderne på en enkelt
person eller gruppe - Magtens tredeling (Montesquieu ”De L’Esprit des
lois ”fra 1748 )
Der gælder et ”flertalsprincip” ved politiske afgørelser. – ingen har
veto.
Enigheden i samfundet om grundlovens principper skal til stadighed
bekræftes og forsvares. Den kan forsvinde igen. Det er derfor vi fejrer
dagen.
En kort grundlovshistorie :
Fra Junigrundloven af 1849 til Den gennemsete grundlov af 1866
Tidsrum med forfatningsmæssige uklarheder skabt af konsekvenserne af
”Helstatspolitikken” , ”Ejderpolitiken” og krigene i Sønderjylland.
26. juli 1866 - ”Den gennemsete grundlov”
Tab af Sønderjylland
Valgretsregler der igen begrænser demokratiet
1866 – 1920
”Forfatningskampen” mellem Regering, Landsting og Folketing
1901 Systemskiftet
Parlamentarismen (regeringen dannes ud fra et flertal i Folketinget)
indføres i praksis som statsskik.
5. juni 1915
Forholdstalsvalg modsat valg i enkeltmandskredse, indførelse af
folkeafstemninger
Kvinder, fattige og tjenestefolk får valgret.
10. september 1920
Revision som følge af at Sønderjylland vender tilbage til riget
5. juni 1953
Landstinget afskaffes, kvindelig tronfølge, Ombudsmandsinstitutionen
oprettes.
Grundloven gælder også for Grønland der ophører med at være en koloni.
Parlamentarismen grundlovssikres, bedre sikring af frihedsrettighederne. |
