Nonius Svinghage

 

  " at leve er at lære - at lære er at leve"

 

Bag om ordene - Maritime analfabeter

Så til Søs !

Er det mon både ”søens folk” og ”os andre” der er ved at blive ” maritime analfabeter”?

De ”søfarende”, de kan vel fortsat både ”forstå søkort og føre skib ”, ”læse søen” og ”tåle søen”. De har ”ligget i søen”, og brugt ”søvejen” til at komme frem ad, og de har deres ”søfartsbog” at læse i , mens vi andre - ”landkrabber” og ”bolværksmatroser ” - må nøjes med at ”kalfatre” vor utætte viden om havet ud fra mere eller mindre fantasifulde ”søforklaringer” om folk, der kan ”gå på vandet” eller i hvert fald ”holde sig oven vande”, og som sjældent ”falder i vandet”.

Vi ligger tit med ”røven i vandskorpen”, eller i ”kølvandet på andre” og ”kuldsejler” for den mindste vind”.

Søens folk” er ”sødygtige” og ”søstærke” .De kan tage ”bestik”. De ”brænder ikke deres skibe” og ”lider ikke skibbrud” i forbindelse med ”en storm i et glas vand”.

Der er her ”vandene deler sig”.

Vi andre – vi der ikke altid har det som ”en fisk i vandet” når vi er ”på søen”, vores viden om det maritime er typisk ”som en dråbe i havet” og for det meste ”kabyssnak”, så det er nok derfor vi trænger til en verbal ”overhaling”.

Når den maritime analfabetisme ”lurer i vandskorpen”, gælder det om at ”holde skruen i vandet” og ikke gå i ”dørken”, og slet ikke om at ”fange ugler.” – selvom uglen er visdommens fugl.

Man skal på den anden side ”ikke sætte flere skibe i søen”, end man kan ”sejle dem sikkert i havn ”  - især ikke ”Plimsollere”. For kun en ”tåbe frygter ikke havet”.

 Fatter man ikke det, så må man ”sejle sin egen sø”.

Og husk, at selv om ”havet sletter alle spor”, så skal man alligevel ikke lægge alt sin uvidenhed og overtro om ”det blå element” på ”den blå hylde”. (dvs. smide det overbord)

Glem ikke ”Den flyvende hollænder og de andre dødssejlere , ”havmændene og havfruerne” ,”søslangerne og  søuhyrene ” (Midgårdsormen , Kraken ), ”Sirenerne” der lokkede Odysseus , Piraterne – både dem fra Penzance og fra ”The Spanish Main”. De har alle ”kastet anker ” i vores barndomserindringer godt hjulpet af Walter Christmas’s Peder Most , og Kaptajn Marryats  , Stevensons og Jules Vernes romaner., og hvad med ”Den skønne Galathea” og havguderne Poseidon, Neptun og Ægir.

Vi kan vel alle lide at lytte til ”skipperhistorier” om ”Klabautermanden” før vi ”tørner ind” eller vi vil gerne selv ”spinde en ende” – på ”falderebet”.

Og det skulle vi gerne blive ved med !

Så ” op og se land” og ”tag en tørn til !”

Lad os sende en hilsen til søens folk !