|
Der gik 1000 år fra den første skole
startede i Danmark til den første søndagsskole slog dørene op.
Skolen
nedertysk
schôle
.
latin schola
,
græsk skhole
=
'fritid (fra manuelt arbejde)
Siden Ansgar omkring år 830 begyndte at holde skole i Danmark har vi
haft et dansk skolevæsen.
I de første mange hundrede år var skolens formål oplæring i forkyndelsen
af det kristne budskab.
Undervisningssproget var latin. Først
omkring 1850 forsvinder latin som eksamenssprog for højere uddannelser i
Danmark.
Dannelsesidealet fra antikken og op
gennem middelalderen var bl.a beherskelsen af ”de frie kunster ”
trivium (trevejen), dvs. grammatik, logik og retorik, og
quadrivium (firevejen), geometri, aritmetik, astronomi og teoretisk
musik
Danmark fik sit første universitet i 1479 og kunne derved
selv uddanne præster.
Ved reformationens indførelse i 1536 overtog statsmagten ansvaret for
undervisningen fra kirken
Første skolelov er fra 1537.Den foreskrev bl.a at der i hver købstad
skulle oprettes en latinskole hvor drenge kunne opnå et teologisk
grundlag.
Ved skoleloven af 1814 indføres skolepligt (lokalsamfundet betaler –
staten bestemmer hvad der skal undervises i )
Søndage
(
søn+dag
. søn-
af et fællesnordisk ord svarende til oldislandsk
sunnu-,
af sunna
'sol' (jf.
sol)
+ dag,
egl. 'solens dag'; dannet efter latin
dies solis,
græsk
hemera heliu
solens dag')
Det
økumeniske koncil i Nikæa
i
325 vedtog, at søndagen skulle være den kristne helligdag.
Om søndagen skulle man ikke arbejde men hvile i overensstemmelse med 1
Mosebog hvor GUD efter skabelsens første 6 dage hvilede på den syvende.
Den jødiske sabbat holdes som bekendt dagen før. Fra solnedgang fredag
til aftenmørket lørdag.
De danske landskabsloves bestemmelser om helg vedrørte især helligbrøde,
dvs. krænkelse af helligdagens fred, specielt ved at begå drab eller
andre voldshandlinger i helgtiden .Det var straffemæssigt dyrere end på
andre dage.
I 1735 udstedte Christian 6. den berygtede helligdagsforordning
om tvungen kirkegang og hvad dertil hører om forbud mod handel, tant og
fjas og deslige, men også før da var der mange regler der regulerede
hvad man skulle og burde på en søn - og helligdag.
.
Søndagsskoler
Søndagsskolernes start er normalt tillagt Robert Raikes (1735 -1811 )
der var redaktør på Gloucester Journal. Han ønskede at forhindre fattige
børn fra industrialiseringens slumkvarterer i at synke ned i
kriminalitet gennem at starte søndagsskolevæsnet i 1780erne.
Han brugte sin avis til aktivt at fremme ideen.
Der havde dog tidligere været en række skoleinitiativer baseret på
bibellæsning og uddannelse i de basale færdigheder som f. eks at kunne
læse og skrive. Både for børn og voksne – om søndagen.
De andre dage skulle børn og voksne jo arbejde.
En pioner var her Hanna Ball (1734 - 1792) der allerede fra 1769
havde startet søndagsskole for børn.
De første søndagsskoler oprettedes i Danmark i 1830erne.
Der opstod i 1890erne også en række initiativer til etablering af ikke -
religiøse søndagsskoler.
Hanna Ball argumenterede bl.a. for:
At søndagsskolerne skulle være uformelle.
At undervisningen skulle være varieret og underholdende,
At undervisningen skulle svare til elevernes behov og niveau.
At eleverne fik mest ud af undervisningen hvis de blev behandlet med
venlighed, og
At det var godt at synge en sang hvis energien eller opmærksomheden hos
eleverne skulle vise sig at være svigtende.
Og så er det Kai’s søndagsskole her i Hjortespring
Den synes helt at leve op til Hanna Ball’s idealer .
|
