|
Danmark fik i marts 2008 sin egen ”autoriserede ”
fortolkning af hvad det er vi danskere opfatter som ”demokrati”. Den
danske demokratikanon.
Demokrati er folkestyre - Demos
(folk) + kratos (styre)
Ordet Kanon stammer fra græsk og betyder rør,
stok , målestok ,rettesnor.
Danmark blev først en lille smule demokratisk efter
juni grundloven i 1849. Inden da havde vi haft alle former for
”herremandsvælde ”(Aristokrati /oligarki) og ”enevælde af guds nåde.”
Det var først da kvinderne fik valgret i 1915 og da
Landstinget blev afskaffet i 1953 at vi fik det demokrati vi kender i
dag.
Der er andre politiske styreformer end folkestyre
f. eks tyranni, diktatur, oligarki, aristokrati, teokrati eller
kongedømme.
 Begrebet
demokrati er 2500 år gammelt og stammer fra antikkens Athen hvor
Kleistenes i år 507 f.kr indførte en ny forfatning.
Det er ikke noget veldefineret begreb. Det er til
stadighed under udvikling – også i dag.
”Folkets vilje” i antikkens Athen blev
repræsenteret af mindre end 5-10 % af befolkningen, idet kvinder, slaver
og fremmedarbejdere ikke havde noget at skulle have sagt.
De rådgivende stænderforsamlinger fra 1830 havde et
vælgergrundlag på ca. 3 % af befolkningen.
I Danmark af i dag kan omtrent ¾ af befolkningen
vælge deres repræsentanter eller er selv valgbare.
Selvom demokratiet ikke er perfekt kan det godt
være bedre end sine alternativer!
Demokratiets rødder (ca. 500 f.Kr.)
Det var i Athen man første gang gennemførte den idé
i praksis, at folket kan styre sig selv.
Lighedstanken (ca. 500 e.Kr.)
Alle mennesker er lige for gud og skal
stilles lige for loven (mand/kvinde – fri/slave)
Men der er ikke lighed mellem mennesker. Det kommer
først efter de store revolutioner i slutningen af 1700 tallet. Kvinder
skal ifølge Paulus bl.a. tie i forsamlinger.
Magna Carta (1215) og Bill of
Rights (1689)
Aftaler i første omgang mellem den engelske konge
og adel der begrænser kongens magt og tilsikrer borgerne visse
rettigheder bl.a. Habeas Corpus (beskyttelse mod ulovlig arrestation )
,samt etablerer et kongens råd (parlament).
Jyske Lov (1241) og Erik Klippings håndfæstning
(1282)
Begge er udtryk for en pagt mellem hersker og folk
der begrænser kongens arbitrære magt og fastslår at kongen har en
forpligtelse til at regere retfærdigt.
Reformationen (1517 Luthers teser /1536 i
Danmark )
Et opgør med den katolske kirkes åndsmonopol og
dogmatik, samt statsmagtens overtagelse af en lang række opgaver
indenfor undervisning og socialforsorg der tidligere var varetaget af
kirken.
Den westfalske fred (1648)
Den Westfalske fred afsluttede 30 års krigen og
skabe en ny europæisk orden baseret på den suveræne stat,
fredelig sameksistens, den verdslige politiks forrang for det religiøse
samt respekt for mangfoldighed og forskellighed.
Den westfalske fred gjorde statssamfundet til den
politiske enhed i Europa.
Baruch Spinoza (1632-1677)
Spinoza er den filosof der starter den moderne
demokratiproces.
Han konstaterer at ”magt er ret” og at
flertallet må afgøre hvad der er ret og uret.
Mindretallene skal beskyttes gennem at udvise
tolerance og ved at sikre ytringsfriheden.
Love er ikke guds eviggyldige diktat men
menneskeskabte regler til udvikling af et samfund hvor kræfterne ikke
ødelægger hinanden.
John Locke (1632-1704)
Lockes grundsynspunkt er at mennesker er født
lige og med en række umistelige rettigheder til liv frihed og
ejendom. Staten skal beskytte disse rettigheder.
Han taler også for religiøs pluralisme og religiøs
tolerance
Oplysningstiden (1700-tallet)
En ny epoke i Europa hvor videnskab og fornuft
kombineret med iagttagelser og eksperimenter bliver grundlaget for
den verdslige erkendelse af verden i modsætning til det tidligere
religiøse erkendelsesgrundlag.
Charles de Montesquieu (1689-1755)
Målet for en stat er at sikre borgerne frihed og
retssikkerhed .Statsmagten skal opdeles i en lovgivende, udøvende og
dømmende magt, for at sikre borgerne frihed overfor staten.
Jean-Jacques Rousseau (1712-1778)
Folket er samfundets kerne. Det er en fordel for
mennesket at indgå en social kontrakt med andre mennesker og
blive en del af et samfund. Alle mennesker skal uddannes og opdrages
til at blive gode samfundsborgere. Et ægte demokrati er karakteriseret
ved at der regeres i overensstemmelse med Folkeviljen, dvs. det som alle
og enhver og/eller et flertal ville have vedtaget.
Den amerikanske forfatning (1775-1789)
Amerikanerne blev op gennem 1700 i stigende grad
utilfredse med det engelske overherredømme der vilkårligt indførte nye
skatter uden at give kolonierne en tilsvarende medindflydelse.
Dette førte til den amerikanske uafhængighedskrig
fra englænderne 1775-1783 og til udarbejdelse af en ny
statsforfatning med udgangspunkt i den liberaldemokratiske
opfattelse at menneskerne er født lige, har grundlæggende ukrænkelige
rettigheder ,at magten skal være delt, samt at magthaverne skal
underkastes demokratiske valg.
Statsborgerskab og medborgerskab
I 1776 udstedte den danske konge forordningen om
indfødsretten. Forud for forordningen var der gået en diskussion om
fædrelandet var det sted man virker eller det sted man er født.
Med forordningen blev det slået fast at man som
hovedregel skulle være født i rigerne for at kunne få embede. Der
skabtes derved en ny identitet som medborger. Samtidigt skete der
også en ændring af retsforholdet mellem bønder og herremænd herunder
stavnsbåndets ophævelse i 1788
Trykkefrihed og samfundsdebat (1770-1799)
Siden enevælden s indførelse i 1660 havde der været
censur i Danmark. Struense (1737-1772) var den første der lempede
på dette. Men der blev strammet igen.
I 1799 kom Trykkefrihedsforordningen der på trods
af sit navn faktisk genindførte censuren.
Magthaverne var bange for den frie presse. Jacob
Jacobsen Dampe sad således i fængsel i over 20 år for at foreslå
indkaldelse af en nationalforsamling til afskaffelse af enevælden og
P.A. Heiberg m.fl. blev landsforvist for sine politiske synspunkter
Det var først ved junigrundloven i 1849 at
ytringsfriheden blev garanteret.
Den franske revolution (1789-1799)
Den franske revolution afskaffede enevælden og
stændersamfundet og indførte det demokratiske princip at al magt
udgår fra folket. Med indførelse af demokratiet i Frankrig sker der
det et skift fra kongen (og GUD) til folket som magtens legitime
grundlag .Det fastslås at individet har en række rettigheder som
fællesskabet ikke kan fratage det.
N.F.S. Grundtvig (1783-1872)
Grundtvig var ikke specielt glad for demokratiet
men stod som frihedens forkæmper. Denne skulle baseres på en
øget folkelig oplysning. Der skulle skabe de bevidsthedsmæssige
forudsætninger for at den enkelte kunne forvalte sin frihed. Kun i
frihed vil individet pålægge sig selv de nødvendige bånd for at
samfundet kan fungere.
Rådgivende stænderforsamlinger (1834-1848)
En af demokratiet forudsætninger er
tilstedeværelse af en borgerlig offentlighed hvor meninger og
politiske opfattelser kan brydes.
De rådgivende stænderforsamlinger var de første
fora for en bredere politisk debat i Danmark. Vælgergrundlaget udgjorde
kun ca. 3 % af befolkningen mod nu over ¾.
Alexis de Tocqueville (1805-1859)
Tocqueville var en politisk skribent der bl.a.
gennem sit hovedværk om demokratiet i Amerika var med til at præge den
demokratiske debat i Europa. Han var aristokrat og ikke demokrat, men
han var en meget skarp samfundsiagttager.
John Stuart Mill (1806-1873)
Mill var en genial politisk tænker. Han var
fortaler for det repræsentative demokrati og beskrev i sine
værker hvordan et sådant demokrati kunne fungere. Han støttede som en af
de første kvindelig stemmeret.
Grundloven (fra 1849)
Danmarks første demokratiske grundlov der er
forgænger for den nuværende grundlov.
Den er med sine ændringer den formelle ramme om
demokratiet i Danmark.
Den nationalliberale bevægelse
Den nationalliberale bevægelse var drivkraften bag
indførelse af demokrati i Danmark.
Demokratiets indførelse blev befordret af det
liberale borgerskabs økonomiske politiske og kulturelle interesser i
modsætning til det eksisterende system der var præget af aristokratiets
interesser.
Bonde- og højskolebevægelsen
I modsætning til de nationalliberale, var frihed og
folkestyre hos Grundtvigianerne der var bonde og højskolebevægelsens
fortrop, ikke primært knyttet til staten og dens institutioner men til
selvorganisering i det frie samfund.
Efter 1864 var grundtvigianerne den eneste store
folkelige bevægelse indtil arbejderbevægelsen.
Arbejderbevægelsen
Den førte danske fagforening blev oprettet i 1871.
I 1896 organiserede arbejdsgiverne sig i Arbejdsgiverforeningen og i
1898 dannedes De samvirkende fagforbund.
I 1899 blev der indgået en hovedaftale mellem
arbejdsgivere og arbejdere der lagde grunden for en fredelig
reformstrategi af det danske samfund på demokratisk grundlag.
Den kulturradikale bevægelse
Kulturradikalismen fra slutningen af 1800 tallet
var en ny oplysningsbevægelse hvor værdier som individualisme,
fornuft, frihed og oplysning, videnskab og den frie tanke og retten til
at kritisere den religiøse tradition var det gældende.
Kvindebevægelsen
Kvindernes rolle og rettigheder havde siden
antikken været anderledes end mandens.
Typisk havde kvinden færre rettigheder end manden.
Først i 1915 fik kvinder i Danmark valgret til folketinget.
Kvindekampen starter som en udløber af den franske
revolution.
I Danmark talte forfatteren Mathilde Fibiger
(1830-1872) for kvindernes frigørelse
I 1871 stiftedes Dansk kvindesamfund som den første
kvindeorganisation i Danmark.
Systemskiftet (1901)
Ved systemskiftet i 1901 slog venstres krav om
folketingsparlamentarisme endelig igennem, dvs. at regeringen skulle
vælges således at den ikke havde folketingets flertal imod sig.
Denne praksis blev først grundlovssikret ved
grundlovsændringen i 1953.
Kanslergadeforliget (1933)
På baggrund af den økonomiske verdenskrise blev der
den 29-30 januar 1933 indgået et bredt økonomisk politisk forlig
der i en tid med totalitære regimer viste det parlamentariske demokratis
evne og handlekraft i at finde brede løsninger når det gælder.
Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden
Hartvig Frisch taler i sig bog Pest over Europa om
farerne ved kommunismen, fascismen og nazismen som antidemokratiske og
opfordrede alle til at tage stilling for demokratiet mod de totalitære
ideologier.
Demokrati under Anden Verdenskrig
Samarbejdspolitikken med tyskerne i Danmark under 2
verdenskrig pressede det danske demokratiske system til det yderste. Var
krigen en kamp mellem nationer eller var det en kamp mellem ideologier.
Der var tider under krigen vor demokratiets fremtid så meget sort ud.
Hal Koch (1904-1963) og Alf Ross (1899-1979)
Lige efter krigen udgav Hal Koch bogen Hvad er
demokrati og Alf Ross bogen Hvorfor demokrati.
Er demokrati en livsform hvor samtalen står i
centrum eller er demokrati en styreform hvor friheden står i centrum? Er
det to sider af samme sag?
Europarådet og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (fra 1949)
Europarådet er et forsøg på at skabe et system af
institutioner og procedurer som på et folkeretsligt grundlag kunne sikre
demokratiet og menneskerettighederne med respekt for de enkelte
nationers ret til at bevare deres egen demokratiske tradition.
Folkeafstemning om EF (1972)
Beslutningen om at tilslutte sig de europæiske
fællesskaber blev truffet med et solidt flertal på 2/3 ved en
folkeafstemning.
Salman Rushdie-sagen (fra 1988)
I konflikten mellem pligten til at tro og retten
til at tvivle kom ytringsfriheden under angreb fra
fundamentalistiske muslimer der anfægtede retten til at satirisere over
profeten Muhammed.
Problemstillingen består den dag i dag. Det drejer
sig principielt om individets ret til at kunne ytre sig frit i et
demokratisk samfund.
Murens fald (1989)
Muren varede fra august 1961 til november 1989.Den
var rent fysisk en begrænsning på borgerne ret til frit at bevæge sig og
borgerne frihedsrettigheder i forhold til staten
Borgerne i Østeuropa havde fået nok i 1989. Murens
fald banede vejen for en langt større udbredelse af demokratiet i
Østeuropa end tidligere.
Tyskland blev genforenet og EU kunne udvides
Europatraktaterne
De europæiske unioner oprettedes med Maastricht
traktaten fra 1992.
Den lagde grunden for et stærkere om mere
omfattende europæisk samarbejde.
|
