|
I gamle
dage der var engang! Sagn, Saga og Edda (800 – 1200 )
Vikingetiden
Runerne
(fra de første årh. e. kr )
Man
fattede sig i korthed
Stavrimene :
-
Der dukker af disen min fædrene jord
-
Fuglene flyver i flok når de er mange nok
”Havamal
huskes!
Vølven
varsler !
Yggdrasils rødder råder.
Stovte
stavrim står stadigt!”
NS 2007
Fra
adelsvise til folkevise. ”Før folkevisen blev folkelig” (1200 - 1700)
Ungdommen (”adelens sønner” ) skulle ud og rejse :
-
På korstog – (1095 -1270 ) ( "de første grupperejser efter
folkevandringerne")
-
Til de første universiteter (Bologna 1088 , Paris 1150,
Salamanca 1218 )
-
De fik nye vaner med hjem – Bl. a kædedansen ”Carole” – som nu
fortsat anvendes på
Færøerne.
-
De dansede ikke "Sur le pont D’Avignon " selvom broen
blev bygget i 1177 – Sangen er fra 1853 i den kendte version.
-
Forsangeren og omkvædet (refræn )
(DDe litterære kvaliteter i omkvæd har nået ”uanede højder” i Danmark
o
Tag dit glas min ven!
o
Sejle op ad åen!
Folkevisen
er en anonym strofisk-episk sang med omkvæd.
Den indføres i Norden o.
1200 med baggrund i den franske dansevise Carol .
Der kendes
837 gamle folkeviser i nordisk tradition (Ridderviser, historiske viser,
trylleviser og kæmpeviser )
Mundtlig og
håndskreven overlevering. Nedskreven i poesibøger fra 1550-1700
Folkevisesamlinger fra 1591 (Anders Sørensen Vedel), 1695 Peder Syv ,men især begyndelsen af 1800 tallet ( Sv. Grundtvig .Danmarks gamle
folkeviser 1853 )
Sang i
kirken efter reformationen i Danmark (1526 - )
Reformationen kom fra
Tyskland
Folk
skulle synge selv i den protestantiske kirke – modsat den
”professionelle” kirkesang i den katolske.
Sangene
skulle være ”autoriserede” af monarken – Dengang som nu
Grundtvig fik i 1826 forbud mod at anvende ”Den signede dag med fryd vi
ser ” fordi den ikke stod i salmebogen.
Oehlenschläger fik en ”balle” af Bisp Balle fordi en af hans tekster
ikke passede til Dogmerne
”Man kan
ikke være panteister i kristendommen, for guden er ikke i naturen. Det
fik Oehlenschläger at mærke, da han havde skrevet en digtcyklus,
der hed ”Jesu Kristi gentagne liv i den årlige natur” – som
skildrede, at Jesu liv gentager sig i årstidernes gang. Det blev han
skældt ud over af biskoppen i Københavns Domkirke – og biskoppen hed
gudhjælpemig Biskop Balle .Det skulle være derfra, at vi har
udtrykket at ”give/få en balle”
1524
Luthers første salmebog – Vi bruger mange af Luthers sange i Danmark
(Hvor gud han er så fast en borg )
1569
Thomesens salmebog – Reformationens første autoriserede sangbog
1699 Kingo
salmebog
1837-1880
Grundtvigs sangværk til den danske kirke. Grundtvig skrev omkring 1500
salmer.
2002
Seneste udgave af den danske salmebog – Godkendt af dronningen d 29/7
2002
Skillingsvisen – ”Fra Folkets dyb til folkemunde” (1500 – 1900 )
Folk kan
selv
Skillingstrykket var den tids ”formiddagsblade”.
Struense
1737-1772 (trykkefrihed i en kortere periode)
Nogen
gange blev det magthaverne for meget – Forbud mod faldbyden af viser i
1805
P.A.Heiberg blev landsforvist i 1790 bl.a på grund af en vise
Skillingstrykket har været udbredt i Europa fra begyndelsen af 1500
tallet
Første
danske trykkeri i 1490 erne.
Ældste danske skillingstryk fra 1530 –
Normalt var viserne ”Skrevet i dette år”
”Visekællinger” og Julius Strandberg (1834 - 1903) Adolph var af
stand velbåren
Sang i
skole og højskole
Sangen
forædler sindet og derved mennesket
- Folkeoplysning og digterkald - Er lyset for de lærde blot
(Grundtvig )
J.A.P
Schultz (1747-1800) Tanker om musikkens virkning på et folks dannelse
og over dens indførelse i skolerne i de kongelige danske stater.(1790)
1814
skolelovene
1838
Grundtvigs 4 ”Mands minde foredrag” - Sangen gennem et halvt
hundrede år
1844
Christen Kolds første højskole i Rødding
1894 Første
udgave Højskolesangbogen, seneste 18 udgave fra 2006
1926
Skolesangbogen ”Arvesølv ” i første udgave.
Sangforeningen ”Morgenrøden”
Sangen
skaber og styrker fællesskabet
1770 erne –
1800 beg. Klubvisen . (Drejers klub m. fl ) En skål for den mø i
blufærdige vår .Hostrup (1818-1892)
1799 P.A
Heiberg landforvises bl.a pga. sine sange Selskabssang i kronprinsens
klub 1790 (”- ordner hænger man på idioter” )
Studentervisen – Skandinavismen fra beg. af 1800 tallet -
Studentersangforeningen fra 1839
Håndværkervisen fra o. 1840 .
Håndværkersangforeningen i København
1843 .
Mange mandskor fra 1840erne
Arbejderkampsange fra 1870erne . Arbejdersangbogen fra 1926
Indre
missions og Afholdsbevægelsens sangbøger
”Sang og
bægerklang ”
Bakken 1583
og Tivoli 1843
”Syngepigeuvæsnet” i sangerindepavillonerne (1860 erne. – 1920 erne.)
(Bakkens Hvile er fra 1877)
Studenterforeningen blev stiftet i 1820 .Man begyndte tidligt at spille
komedie. Den første rigtige studenterkomedie/revy startede i 1833.
Den danske
revy fra 1849 – Erik Bøgh – Du skjønne fortryllende Kjersten.
Politikkens
Lystige viser er fra 1952 -
I
medgang og modgang
I sang
kan et folk udtrykke sine følelser.
Efter
napoleonskrigene ,Slaget på Reden (1801) og Københavns
bombardement og tabet af flåden. (1807) Statsbankerotten 1813 :
Langt
højere bjerge, Grundtvig 1820 /Zinck
17/10
1838 Den folkelige fællessangs fødselsdag. Komme hid i piger små!
Grundtvig 1808 /Weyse afsynges ”spontant” under et ”Mand minde”
foredrag.
Under og
efter de slesvigske krige :
Dengang
jeg drog af sted ! Peter Faber1848/Horneman ,
Påskeklokken kimed mildt C.Ploug 1848(slaget ved Slesvig),
Det var
en sommermorgen Grundtvig 1850 (slaget ved Isted)
Efter
tabet af Sønderjylland (1864) og Genforeningen (1918 ):
Skyttesagen Johan Speyers sangbog 1866,
Den sønderjyske ”blå sangbog”
fra 1867-1946
"Hedesagen" , Indre mission,
"Afholdssagen" ,"Andelsbevægelsen"
For alle
de små blomster, Mads Hansen 1870,
På det
jævne, Kålund 1877,
Det
haver så nyeligen regnet, Ottosen 1906,
Det
lyder som et eventyr et sagn fra gamle dage, Pontoppidan 1918
Alsangen
under besættelsen. 1. september 1940 er et højdepunkt.
Romantikken og Den skønne sang.
Den
rigtige kombination af musikalsk og digterisk talent på det rigtige
tidspunkt
Weyse og
alle de andre.
Den danske
romances mester Weyse (1774-1842) skriver over 100 romancer sammen med:
B.S.
Ingemann (1789-1862) , Morgen og aftensange (1837-39) ,Julen har bragt
velsignet bud (1839 )
Grundtvig
(1783-1872), Den signede dag (1836), Det er så yndigt at følges ad
(1855),
Oehlenschläger (1779-1850), Skønjomfru luk dit vindu op
J.L.Heiberg.(1791-1860
) Natten er så stille (1829)
DRs pigekor
dannes i 1938
Aksel Schiøtz (1906-1975)
Nye
melodier til gamle tekster – Det går slet ikke!
Fællesskab om melodier samt en modernisering af toner og tempo.
Første
danske koralbog 1573,
A.P. Berggrens koralbog 1853.
Laub’s reformarbejde
1895-1927 ,
”Den gamle koralbog ”1954 (1979) ,
”Den nye koralbog” 2003.
Folkehøjskolens melodibog 1922
Carl
Nielsen og Thomas Laub skriver mange nye melodier til gamle tekster
(1915-1917 )
Danmarks
melodibog I-V (1895 – 1931)
Følgende
komponister har flest
melodier i seneste udgave af Højskolesangbogen . Carl Nielsen (36) , Laub
( 26),Ring (22), Weyse (20 ),Th.Aagaard (19)
Den
danske sangs rødder i få ord
A. ”Havet
og landet”, ”Tysken og de andre” og ” Et stort fad grød” (materialismen)
B.
”Folketonen” , ”Kirketonen” og ”Romancetonen ”
C. Ask
Yggdrasil og dens tre rødder
Urds brønd
i himlen (Asgård) Skæbnen (Norner (skæbnegudinder) – Urd/fortid ,
Verdane/nutid og Skuld/fremtid
Mimers
brønd på jorden (Midgård og Udgård (Jotunheim) (visdom, vildskab
og vilje )
Hvergelner
brønden i Nifelsheim (hel ) (verden som den var ) – Nidhug .
|
