Nonius Svinghage

 

  " at leve er at lære - at lære er at leve"

 

Nonius Svinghage

Tilbage til forsiden

Nonius Svinghage, der er den mentale bagmand bag mine poetiske tekster,

viste sig første gang  i foråret 1983 .

 

Hvor navnet Nonius Svinghage kommer fra, kan jeg ikke rigtigt forklare.

Det skyldes ikke stor omtanke eller systematisk arbejde.

Det er nok mest i overensstemmelse med sandheden at sige,

at det kom til mig i en drøm .

 

Jeg har også før Nonius Svinghages fremkomst skrevet enkelte tekster ,

men det var først da han kom til verden, at der kom fart på.

 

Jeg har altid søgt at skrive mine sange på melodier der var almindeligt kendte

og med rim der gjorde dem anvendelige til fællessang.

 

Det har været et mål , at sangene skulle kunne synges af

utrænede sangere uden forberedelse ,så rimene skulle være i orden.

 

Jeg står i taknemmelighedsgæld til de mange der har skrevet rimede vers

før mig , og jeg kan naturligvis ikke nævne dem alle.

 

To personer har imidlertid hver for sig og på forskellig måde betydet meget for mig.

 

Peter Faber fordi han var embedsmand som mig, samtidigt

med at han skrev den ene sang efter den anden, for at glæde og fornøje .

 

Fra den store danske encyklopædi :

 

Faber, Peter, 1810-1877, dansk direktør og digter.

Som den nye telegraftjenestes første chef (1853-77) kom Faber,

der var polytekniker af fag, til at præge etatens tekniske og administrative opbygning.

Han skrev som amatørforfatter revypræget smådramatik, men huskes især for tre

lejlighedsdigte: "Den tappre Landsoldat" ("Dengang jeg drog afsted", 1848),

der traf Treårskrigens nationale stemning præcist, samt julesangene

"Høit fra Træets grønne Top" (1848) og "Sikken voldsom Trængsel og Allarm",

begge skrevet til hjemmebrug; sidstnævnte trykt i den posthumt udgivne

samling Viser og Vers (1877).
 

og ikke mindst digteren P. Sørensen Fugholm ( Per Barfoed )

som med sin helt egen og kærlige behandling af det danske sprog

gav mig mod på, selv at prøve på at lave underfulde ord.

 

Fra den store danske encyklopædi :

 

Barfoed, Per, 1890-1939, dansk journalist og forfatter.

Efter ansættelse ved skiftende dagblade siden 1907 kom han til Det Berlingske Hus,

hvor han skrev humoristiske vers under det troskyldige navneskjul P. Sørensen-Fugholm.

Digtenes komiske effekt udspringer af denne figurs forlorne selvhøjtidelighed i rollen som skjald.

Per Barfoed udgav ni årshæfter 1923-39 og Samlede Digte (1939).

Han skrev desuden daglige satiriske vers i B.T. under mærket Bror Mika 1926-39 og

var mangeårig medarbejder ved Blæksprutten. Bror til Niels Aage og Viggo Barfoed.
 

Jeg takker også tegneren Jens Hage for bomærket

 

 

Peter Jakobsen & Nonius Svinghage