Titanic var en tapper kat ,der boede
på en pram,
og aldrig før har verden kendt, en
kat så skrap som ham.
Han drev sit spil på åens vand , i
alvor og for skæg,
og fryded sig ved titlen som "
Mølleåens skræk ".
Hans kontrafej og væsen, var ikke
"Blot til lyst".
Hans pels var løs og luvslidt - hans
sindelag var brysk
Et øje det var borte - et øre det var
væk.
Han skuled ud mod verden , fra et
gustent overlæg.
Beboerne i Brede ,de vidste hvem han
var,
ved Fuglevad og Stampen - var der
ingen kaffe klar!
Hvert hønsehus var lukket og hver
vagthund var på vagt,
når rygtet løb langs Åen - Titanic er
på jagt !
Ve fuglene i buret ! Lad dem flagre
.Lad dem fly !
Ve Pekineser-hundene , der før var,
åh. så kry !
Ve alskens kryb fra nær og fjern ! Ve
hver en abekat !
men, ve, oh ve, oh dobbelt W, til
hver en anden KAT.
Hver fremmed KisseMisse kat, pas på
og vær på vagt
for ellers er det nat med dig, trods
al din magt og pragt.
Hvis du er født i Siam, eller Persien
, så stik af !
Det var en siameserkat, der bed hans
øre af.
En fredfyldt sommeraftensstund -
Naturen var i ro !
og månen lyste venligt ned - på båden
- ved en bro.
Den lå' ved Springforbi. Blidt vugged
bølgen blå !
Titanic havde sat sig for, han sku'
ha' dame på.
Hans gamle ven Bombastus var gået for
en stund,
Han skulle ha' en " lille en", i Café
Øresund.
og bådsmand Jens med Saven, var også
væk - dengang.
Han sad i Bakkens Hvile og nynned på
en sang.
Titanic sad i båden - så mandig, kæk
og fræk
og "bagte" på den skønne - Felina
Flødeskæg.
Besætningen - de hunde - sov fortsat
rusen ud,
Da kattene fra Siam, de ku ' skimtes
- Agterud.
Titanic var fortryllet af den skønne
Flødeskæg,
og pigen hun var lisså' varm, og
månen den var fræk ."Og natten er vor egen ". Den
har vi hørt om før.
Da månelyset gnistred, af 1000 kattes
klør.
Og nærmere og nærmere kom fjendens
kompagnie,
men dødens stilhed rådede - endnu -
ved Springforbi.
De elskede var helt fortabt i
kærlighedens garn.
Og fjenden var bevæbnede! Med
grillspyd ! Åh de skarn!
Så lød det . Frem ! Til angreb ! Til
kamp for det du tror!
og Djengis-katte horderne , de
væltede ombord.
og grusomt gnistred deres spyd i
månens klare lys.
"Den søde søvn" blev afbrudt af
"Det store kolde gys ".
Den skønne frøken Flødeskæg fordamped
som et lyn.
Enhver er vel sin egen kat - Det var
nu hendes syn.
Jeg tror hun slap af sted i tumultens
larm og skrål.
Titanic han blev fanget, i en
heksering af stål.
Med ubørhørlig alvor lød fjendens
barske bud.
Titanic han blev tvunget til at
vandre "Planken Ud ".
Den vej han bød så mange - den sku'
han selv nu gå.
Nu sku' han til at hoppe , og drukne
og bli' våd.
De gode græd i Rådvad ! Man lo i
Springforbi !
da det blev kendt på torvet ,at "
Titanic plumped i !"
Men hvorom alting er. Historien er
forbi,
og fuglen synger vidre', på en kvist
i Sorgenfri.