Hun har hjemme, der hvor du ikke bor,

i skyggen - bagved de riges bord.

Og hun strejfer om , hvor du ikke vil gå,

og drømmer om det , som hun ikke kan få.

Og postbudet sukker og klør sig i håret'

Hun fandt mere ro , på en kirkegård !

Og hvem sku' tro, at den kat,

var Smukke Ella - Skattekat

var Smukke Ella - Skattekat

Og hvem sku' tro, at den kat,

var Smukke Ella - Skattekat

 

 

Minder.

 

Midnat - hele verden er stille.

Hvad mon månen fortæller,

når den smiler til mig ?

Jeg kan føle ,de visne blades hvislen forbi.

Bringer vinden suk fra dig ?

 

Minder - helt alene med månen.

Jeg kan smile som dengang,

jeg var glad for mig selv.

Jeg kan huske, jeg vidste hvad lykke det var.

Lad mig mindes det igen.

 

Alle nattens lys vil blegne , bort når dagen lyder.

To der taler ! En hane galer - og snart vil dagen bryde.

 

Dagen - jeg må vente på solen

Jeg må tro på et nyt liv,

hvor en dør står på klem.

Ved daggry , vil natten bære minderne bort,

og en ny dag tone frem.

 

Morgentimens tavse klarsyn - Tvivl og træthed af legen .

Drømme brister - gadens lys forsvinder ,og dagen er vor egen.

 

Rør mig - du må ikke gå fra mig

Helt alene med mindet,

om den tid vi var to.

Hvis du rør mig - så ved jeg, at lykken er her.

Lad mig håbe ! Lad mig tro !