GUS er en kat fra teatret - Fra før !

Hans navn - Jeg må hellere nævne det først.

Er August  Augustus , men det er for skørt.

Så vi kalder ham GUS - For så blir han så rørt !

Hans pels den er slidt - han er tynd som en pind

Hans pote er lam - og han ryster - det skind.

Han var i sin ungdom den smarteste kat ,

men  nu er det sket ! Både´ med dit og med dat

Han er ikke læng're, den kat som han var,

skønt han var berømt - lis'som navnet han bar.

Han elsker at tale ,om dengang og nu,

hvis andre betaler   ! Det syns'  jeg du sku !

når han mødes med vennerne i deres "Club",

der har hjemme et sted , bag den nærmeste "Pub".

For han var en STJERNE ,der ku' sin metiér.

Har spillet med Reumert og flere end det !

Han mindes med stolthed - begejstringens storm,

da publikum fejret ham  , kolo-enormt.

Men hans største bedrift - på dramaets vej

Var som Døden fra Lybæk -Tågernes Kaj.

 

 

 

Jeg har spillet hver rolle - var den kort eller lang,

Jeg kunne, mindst hundrede stykker - engang.

Jeg ku' spille, så folk de lo sorgerne væk,

Hvem' ellers ' , ku' købe en kat i  en sæk ?

Jeg kunne min kunst - i hver del af min krop

Jeg har trænet ! så formen var altid i top.

Min stemme ku' smelte et hjerte af is

når jeg fremførte visen om "Skibets forlis ".

Jeg gjorde min pligt i revue og ballet.

Jeg har sunget og danset i timer i træk,

og når tæppet gik ned - for en kæmpesucces

var det tit ,det var mig, de ku' takke for det.

Men min største bedrift - på historiens vej

var som Døden fra Lybæk - Tågernes Kaj.

 

  

Så giv han lidt GIN - til at fylde sin tand,

og han vil til gengæld fortælle hvordan,

han spillede Shakespeare uden at kny,

og uden at prøve - skønt rollen var ny.

og at han skulle klare det - uden sufflør.

Så bare kom an ! Han har prøvet det før!

Han hyler,så blodet det fryser til is

Selv spøgelser flygter - sandsynligvis !

Han kan danse på line , og falde bardus.

Han har reddet er barn fra et brændende hus

Og han sir'. De der tøser ! har ingenting lært.

Som dengang jeg started - og da var det svært.

De tror det er smart ' blot at hoppe omkring

og vise sig frem - i bart ingenting.

Og han sir'  til sig selv - mens han klør sig  ! Min Far !

at teatret ved gud,ikke er hvad det var.

Moderne teater ! Næh! Du ka' tro nej,

for hvem kan mon komme på siden af mig ?

Da jeg gjorde lykke ,

og spillet i stykket,

som Døden fra Lybæk - Tågernes kaj