Nonius Svinghage

 

  " at leve er at lære - at lære er at leve"

 

Cykelsang

 

Tilegnet Ole Trofast

 

Solen stråler – flaget vejer,

vi ka’ lige nå en bajer,

eller to – før cyklerne skal findes frem.

Cykelglade Gadedrenge,

de har ventet rigtigt længe,

på en tur i skoven – hvor der venter dem.

Snapse og øller,

flæskesteg, og hvad der deraf følger’,

af diverse "cykelsange",

"skulderklap" og bægerklange.

Hvis de altså ka’ få stavlet sig derud !

Det er nu man har brug for lidt overskud !

 

Op på sadlen – blodet brænder

Rask af sted nu – Fine venner.

Det gør ingenting, hvis I blir’ svedige.

"Fritids - cyklings - masochister"

"Sports - pedal - ekvilibrister ",

alle får de enden på komedie.

Hjulene ruller !

Pessimisten får den kolde skulder.

Der er langt til Bakkens Hvile

Men vi ka’ da stadig smile.

Altså - hvis vi får de hvil som Vi ska’ ha’.

Der ser ud til - vi får os en dejlig dag.

 

Så farvel til Gothersgade.

Ingen cykeldæk er flade.

Sortedammen klukker os et ømt farvel.

Østerbro og Svanemøllen .

Der er stadig langt til øllen !

Det’ lissom’ cyklen - den ka’ køre selv.

Fremad mod "Fortet".

Det ska’ gøre godt - når først vi når det.

Skønt - der står en stiv "van Osten",

ka’ vi sagtens tåle mosten,

bare vi ka’ hjælpes med - at finde vej’n.

Det er nu der må "skylles" – På egne’ vegne’.

 

Mandigt klinger "cykelsangen",

- Men så lokker restauranten .

I ska’ ha’ "det hele " – og persillesovs.

Lige ud ad landevejen.

Først "Knud Rasmussen" – så "egen",

og så Peter Liep – og så er vi – " til skovs ".

En ting er sikkert !

Uden mad og drikke går det ikke.

Underfulde køkkendufte

– overmander snusfornuften.

Hvem kan spise mere – efter 3die gang ?

Det er nu - vi sku ’ ta’ os en fællessang.

 

Cykeltrætte glade drenge,

længes efter bløde senge.

Det gør godt med’ – "Skovens dybe stille ro".

"Kildetidens" tryllerier,

gemmer vi til bedre tider.

Nu er det vist tid til at – si’ Vær så God!

Værtshuset lukker - Pjerrot og de andre kammesjukker,

køber "Hvilens" sidste blomster,

mens vi andre – "forekomster".

Stille lister hjemad .

Hvor dog tiden går!

Det var skønt – Lad os mødes til næste år !

 

 

Kategori :

Gadedrengesange

Sangen kan synges på denne melodi :

Kammeratens røde næse .

Teksten er skrevet i året :

 

Juni 2004

 

Kommentar :

 

Fil med melodien :