Før det blir’ morgen, er han på færde,

Før det blir’ dag, er hun stået op.

De glædes begge, ved blot at være.

De virker begge, med sjæl og krop'

Med sved og smil, har de sejren vunden,

med fred i sind, har de jorden brugt.

Den sande lykke, er søgt og funden.

Det fælles arbejde, båren frugt.

Fra jorden kom de; for jorden stred de,

fra jorden fik de, i rige mål.

Naturens gaver, fra mark og haver,

forløst ved snilde og blankslidt stål.

På jorden fandt de, et sted at være,

en plads til liv, og en plads til leg,

hvor børn kan drømme, og stå i lære,

og følge efter; ad slægtens vej.

Den danske husmand har stridt i sølet,

med bøjet ryg, og med krumme ben.

Han sled for andre, og blev belønnet,

med drøje hug, og lidt jord med sten.

Men U-ret viger, for stærke viljer,

og velstand vindes, ved ånd og hånd.

Tålmodigt skabtes, ved hånd og vilje,

den kraft der sønderbrød fortids bånd.

Tilsammen stred de for deres verden.

Forened' står de, i samlet flok.

De store, små, der ku' dele smerten.

De sjældne, mange, der ku' få nok.

Var de mon helte, fordi de sejred,

og skabte liv, hvor kun før var slid ?

Beskedenhed, bliver' sjældent fejret,

men de skal mindes til evig tid.

Vor "husmandsverden" har plads til flere;

med drøm om lighed og bedre kår,

med krav om ret til at eksistere,

med håb om, fred gennem tusind år.

Ved fælles kamp, går det stadigt fremad,

ved fortsat flid, vil vi ej forgå.

Bestandigt vender vi tanken; hjemad.

Den danske husmand - Han skal bestå.