Der var engang en lille hval,

en meget lille hval.

Den svømmed' ind i en kanal,

en meget lav kanal.

Og hvalen den var meget hvid,

og vandet meget blåt.

Hvis hvalen går på grund,

så blir' det svært at få den flot.

Den hvide hval, den boltred sig,

i alt det fine vand,

og åd sig dagligt trindere,

i hvad den for sig fandt.

Så der blev stadigt mindre plads,

til hvalens maveskind.

Mon den kan komme ud igen,

Den vej som den kom ind ?

En masse mennesker' tænkte på,

Vor hval og dens problem.

De ville hjælpe hvalen ud,

førend det blev for sent.

Så de tog fat med net og grej,

på deres hvalfangstfærd,

men hvalen den var ligeglad,

På trods af alt besvær.

For hvaler de er kloge dyr,

der tænker meget selv.

De lar' sig ikke fange ind,

af folk der vil dem vel.

For blir' man først en kastebold,

for menneskers "forstand",

så blir' det meget svært at finde,

ud på dyben vand.