|
Frit efter Chr. Winther : Flugten til Amerika
Jeg bor i et land hvor peberet gror,
og ingen de ligner hinanden.
Der voksede’ jeg op hos min far og min mor
Og lærte om Gud og om Fanden.
I skolen – lærte jeg bare at Tro,
og drømme om fortidens helte.
Selv var jeg vel mest til at gå og glo,
på andre – mens de ”spændte bælte.”
Jeg lærte at ærlighed tjener sig bedst,
og at - man skal forsvare sin rede.
At alle har ret til at leve i fred,
til at tænke og tro og at bede.
Jeg elsker mit land og min far og min mor
Og gør’ hvad de sir’ jeg skal gøre
Det har vi vist gjort i tusinde år
Jeg er tryg, og har mit på ”det tørre ”.
På fjernsynet ser jeg at andre end os
Har ondt af, - vi lar ’os fordreje.
Så nu vil de give os ”frihed” til trods
for, - vi hel’re vil gør’ som vi plejer.
De sir’ vi skal tænke og tro for os selv,
og ikke la’ fortiden råde.
At det som ”de” mener, bør være model
For ”os” – Men hvordan? - Det’er en gåde.
For hver gang vi prøver at finde en vej
Som vi selv kan betræde – med ære.
Så sir’ de, at vi nu igen, tager fejl –
Og – at vi har meget at lære.
Vi lytter til alle de selvglade ord,
om hvad vi skal mene og gøre.
Så de der ” de andre” bliver’ glade og tror
At nu, er vi ”sympatisører”.
Jeg prøver og lytter og” gør som de gør”.
Men hvad kan det hele vel nytte
Når alt hvad jeg når, er at føle mig skør,
og som én, der er taget i bytte.
Nu drager jeg ud for at finde mig selv
Og gøre præcis hvad DE siger.
Mon ikke ”jeg ”også befinder mig vel,
ved at tro på - de danske værdier?
De danskeske danskere sir’, at de står,
med et fordomsfrit sind – der forener .
At man holder sammen – hvordan det end går.
Er flittig – og så siger’, hvad man mener.
Det passer mig fint, at de mener som jeg
Nu rejser jeg ud for at høre,
om de vil forklare det grundigt for mig.
Hvad de mener, det er jeg skal gøre.
De danske er fordomsfri – Der hvor de bor.
De vil helst være fri for at se os.
Blir’ vi bare hjemme, hvor peberet gror
Så’ er det sådan, – at vi skal bété os.
At de holder sammen - Det siger sig selv.
Der er ”dem” og så - ”alle de andre.”
De ”gør hvad de vil” og ”bestemmer det selv”.
Er det mon noget, som Vi kan forandre?
I Danmark, der slider man kroppen ihjel,
og sjælen bliver ”tynd” og tar’ skade.
For mer’ vil ha mere – til ”mig” og ”mig selv”.
Det er vist sjældent, at danskere’ er glade?
Jeg tror, jeg lar’ danskerne passe sig selv,
og tar’ hjem til det sted, hvor jeg kom fra.
Men først vil jeg sige, hvad jeg mener - selv
Og så ka’ de gør’ - hvad de vil - Ja !
Jeg tror på en verden, hvor kundskab er magt.
Og - hvor viden vil værne den svage.
Hvor lighed, og frihed, og tillid står vagt.
Og hvor ingen bliver’ ladt tilbage.
Hvor mennesket lever i fred med sig selv,
og ikke i frygt for hinanden.
Hvor alle der Tror – de kan tro hvad de vil,
mens andre – de bruger forstanden.
Med flid skal I skabe – I leg skal I le,
imens I gir’ plads til hinanden.
Når få har for meget – og færre for lidt
Så tror jeg værdier bliver sande.
Farvel og på gensyn ! – Jeg håber og tror,
at vi vover, at tro på hinanden.
For selv om jeg bor der hvor peberet gror,
er vi fælles om Gud og om fanden.
17/9 2007
|
