Nu vil jeg
fortælle om en inspektør ,
der ku' måle
alt, som det sig hør' og bør.
Men hvert forår,
længe før vor bøg står brud,
ved han, at det
nu er tid, at rejse ud.
Han skal som de
fleste andre af sin stand,
ned til Nyborg
Strand, for at få mer’ forstand,
på de nye ting,
han ikke før har set,
for at høre det,
der siden sidst er sket.
Fra fredag nat -
til søndag morgen,
er han beredt -
engang om året,
at lytte til, de
kloge hoveder,
om ny metoder,
Oh! milde moder.
De ting de sir',
om landbrugsjorden,
fra fredag nat,
til søndag morgen,
dem vil han
huske på, så godt han kan
på "Nyborgmødet"
på Nyborg Strand.
Men vor
inspektør vil ikke kun af sted,
for at lære alt
det, som han ikke ved,
han vil sand'lig
også, hvis han kan få lov
more sig og
glemme, svie, savn og sorg.
Derfor blir'
hans stemme tit en smule svag ,
Af at følge med
"de andre" , nat og dag .
For man glemmer
meget tit, at sol går ned,
når man nyder
Nyborg Strands lyksaglighed.
Fra fredag nat,
til søndag morgen,
vor inspektør
han glemmer sorgen,
han er jo midt
blandt sine venner,
Oh! gæve
frænder,
Oh! gamle
minder,
At sove bliver’
kun få beskåren,
fra fredag nat
til søndag morgen
Han sang og
drak, gik ned som sidste mand,
ved
"Nyborgmødet" på Nyborg Strand.
Når han vågner
op en søndag morgenstund,
er det ikke
altid, han har guld i mund,
Kloge tanker
fylder hans forpinte sind,
Hvordan i
alverden fik han dem derind?
Pø om pø får han
bragt liv i sjæl og krop
søndagssolens
varme liver også op,
morgenbordets
dufte lokker lysten frem. ,
Nu er han parat
til at ta' hjem .
Fra fredag nat
til søndag morgen
bli'r man som
født på ny og båren,
især hvis man
kan holde måde,
med alt det
"våde".
"Mit arme hoved!
"
Men det er slut,
det har han svoren,
fra fredag nat
til søndag morgen.
Den næste gang
så drikker han kun vand,
til
"Nyborgmødet" på Nyborg Strand.
