Dengang, da jeg var lille,

var himlen altid blå,

og der kom altid sne til JUL,

og tænk, hvad man ku ' nå!

De VOKSNE ku' det hele,

Og der var nok at dele.

Så ingen gad bekymre sig,

om gildet blev betalt.

Og IH! hvor var det dejligt! JA.

Men UH! Hvor gik det galt.

Med fordomsfrie tanker,

Og masser af ideer .

Drog vi af sted til skolen,

for vi ville vide mer’

Vi ville vinde venner ,

men skulle "folde hænder" ,

og der sku ' tænkes "lissådan",

skønt intet var normalt.

Og var det nu mon rigtigt,

at de oprør .de blev kvalt ?

Og pigerne blev DAMER,

og drengene blev MÆND .

Da de sku' lege brudeleg,

så gik det galt igen .

For kærlighed forblinder ,

forvirrer og forsvinder .

Men kys og kram og kærtegn,

gav dem smag for livets salt.

Og IH! hvor det var dejligt, JA!

Så det var, knapt så galt.

Og vi sku ' bygge verden!

Og alle skulle med!

Det blev der ikke noget af,

for vi kom galt af sted.

Så nogen går og slæber,

og segner, mens de stræber,

mens andre, de MÅ ingenting,

skønt de vil gøre ALT .

Se det er ikke rigtigt klogt.

Næ! Det er pive galt.

Dog meget, blev der nået,

og mere, blev der glemt.

Og LIVET larmer videre,

og tror, at det er nemt.

Men hjertet slår en trille,

og sprudler som en kilde,

hvergang man føler varmen fra,

en lille hånd i sin.

så ved jeg livet værner om,

den lykke der er min.

At leve er at lære,

at lege, og at le.

At lide og at længes,

at drømme og at be.

At leve, er at ville!

Tag del i livets gilde !

Og ALLE, de skal være med,

For ellers går det galt.

For LIVET kan kun leves helt,

og ikke bare halvt.