Vi vågned op en morgen

forundrede, vi sjældne få

Vi var de to og tredieve,

der skulle målet nå.

Vi skulle med på kursus

med hiv og sving, og store ord.

Vor fremtid var nu sikret,

om livets runde bord.

Vi tog os meget sammen

den allerførste kursusdag, -

dengang vi lagde rammen

for dette vennelag.

Vi lærte om personer,

som mange gode tanker fik,

om organisationer,

hvis overblik slog klik.

Vi sang de gamle sange

hver morgen, fra den gode bog,

De mange varme klange,

os blidt om hjertet tog.

Vi drak en masse øller,

og brændevin og meget mer’

Berusede af lykke.

forløste mer’ og mer’.

Vi skabte os en verden

af enighed og sammenhold

i grupper - små og store

alene, og i hold.

Vi gjorde hvad vi kunne,

vi hjalp enhver med råd og dåd

for en ting var nu givet

Vi er i samme båd.

1/9 1983

Kursister glad, gik frem på rad,

i deres magt og vælde.

En broget flok,

sig selv vist nok,

de sjældent tårer fælde.

2.

To uger gik, vi meget fik,

struktur og analyser,

om P & A & E & I,

og andre ting der gyser.

3.

Vi kom hinanden meget ved,

debatten over bordet gled,

imellem øl og kager.

Hvor herligt ord dog smager:

4.

Vi kæmper mod frustrerethed,

og stress og sjælens ensomhed,

og andet der os plage.

Der bli'r en hel gestalt tilbage.

5.

Vi fik hvad andre sjældent får,

skønt de har søgt i mange år.

Den konstruktive sjæls replik,

der hjælper én til selvkritik,

og holder sjælen kvik.

6.

Var vi børn eller voksne,

eller var vi os selv ?

mon vi bli'r hvad vi var,

når vort spil bli'r reelt ?

7.

Nu folder vi vor kjol og frak,

og siger pænt farvel og tak,

Og hjem til hjemmet iler.

Om føje tid, igen til strid,

og kamp vi ud vil drage,

Og længtes her tilbage.

Epilog.

En gruppe er summen af manges jeg,

En del af dig, og en del af mig

Tilsammen en herlig enighed.

Men vil den vare ved, gennem vinter og vår?

Tror i det går?

Dog !

En del i os alle, har rørt ved enhver,

så hver sønderdelt helhed, får de andre mer’ kær.

27/1 1983

KIOL-2-LERANTER og I andre,

endnu en stund vi samme vandre.

I morgen bliver’ en trolddom brudt

og vores odysse er slut.

Så derfor nu farvel og tak,

for store ord og bragesnak,

og super-perlativer,

der vores gejst afstiver.

Nu skal vi hjem og råde stort,

og hente ind hvad ej blev gjort,

mens vi forstanden plejed,

Og andre gik og kvajed,

sig med at passe vores job,

og svinge sig lidt højre op

på stigen end de evned.

Mon bukserne de revned ?

Vi får vel tids nok syn for sagn,

når vi skal hjem og gøre gavn,

og lede meget bedre,

end før de vise fædre,

os udtog til den loppetjans,

at være spurv i tranedans,

med andre der var bedre,

endog, til at vær' ledere.

Men først et blik tilbagesendt,

på alt hvad der er sket og hændt,

i disse otte uger.

Min sjæl sig sammenknuger.

Ved tanken om, at "det var det",

og at det aldrig mer’ vil ske,

at vi tilsammen samles,

og mindes alt "det gamle".

For skønt vi lærte meget nyt,

til husbehov og ej blev snydt,

for mængdevis af viden,

som vi kan bruge siden.

så blev den sande nytte,

af denne lærdomsodysse,

dog at vi kom hinanden ved'

og ku' hinanden støtte.

I lo og sang, gav aldrig op

I toogtredieve sjæle,

men gav jer hen med sjæl og krop

med jer vil alt jeg dele.

Det fællesskab vi skabte her

det blev til støtte for enhver

til fortsat at bli' bedre

og ikke blot bli' led'ere.

Lev godt og vel, pas på jer selv,

og også på de andre,

og nu en skål for os der er,

og var KIOL-2-LERANTER.

Tekst til rollen som "brandstifter" i torsdagsaftenunderholdningen.

Jeg snuser nye ideer op,

med al min sjæl og al min krop.

Brandstifter er jeg. Det er mit job.

Brænd broerne bag dig, tænk nyt, tænk stort

da er din lykke for alvor gjort.

Alt nyt er godt, alt frit er flot.

Lad falde hvad ej kan stå.

Tænk gerne på må og få.

En ny dag - en ny tid !

kræver nye ideer til en ny strid.