Nonius Svinghage

 

  " at leve er at lære - at lære er at leve"

 

Jeg går og tænker på om ældrebyrden ikke er selvbærende !

 

 

 

Hvem kan hamle op med "Gamle " ?

Hvem kan holde trit med os ?

Hvem kan samles - som vi samles ?

Vi tør byde livet trods !

Vi er alle som I andre -

Folk som folk er flest - og bedst.

Der er saft og kraft i gamle,

når vi samler os til fest.

 

Vi har lært i livets skole

Vi kan mer’ end Fadervor.

Vi har lært - at det kan nytte

Det vi gør, og det vi tror.

Vi har båret mer’ end mange.

Slidt på livet – kæmpet – stridt.

Drømt om mer ’end vi ku’ håbe.

Vundet mer’, end vi har lidt !

 

Lad os gå med ranke rygge –

Selv de krumme – Stå mig bi!

Lad os glædes når det lykkes,

at gi’ livet mening i.

Vær dig selv og vis dig værdig,

til det liv som du kan li.

Du blir’ aldrig rigtigt færdig,

med at leve – Gør dig fri !

 

Hold mig fast og ømt i hånden

Mærk hvor hjertet stadigt slår

Vi tør holde af hinanden,

trods de mange - lange år.

Længe leve livets lyster !

Længe leve du og dig !

Lad os glædes ved at være

Sammen – og på rette vej.

 

 

 

 

Kategori :

Svinghage om Danmark og danskerne

Sangen kan synges på denne melodi :

Tørresnoren af Knud Vad Thomsen

Teksten er skrevet i året :

 

29/9 2004

 

Kommentar :

sang til ældresagen