Holder du af mig, tør jeg elske dig.
Ubetinget, åbent og fortroligt
Tag mig! Sig det! NU!
Der er bare DU.
Gør mit stakkels arme hjerte roligt.
Når du ser på mig
Ser jeg bare dig.
Lykkelig forblindet af din glæde.
Bare du er nær
ved jeg hvor jeg er.
Er du væk - så kan jeg bare græde !
Når du rør ved mig,føler jeg kun dig
Hold mig fast og hold mig rigtigt længe
Kys mig mer' end tit !
Bare gå for vidt !
Lad os elske, til mit hjerte sprænges.
Lytter du til mig ,hører jeg på dig
Du og jeg - to tanker i forening
Jeg tør godt forstå , det du tænker på
Hver for sig ,
og dog en fælles mening
Hvis du tror på mig, stoler jeg på dig
sammen tar' vi ingenting for givet.
Lad os vove alt !
Selv om det går galt,
Ved vi dog, at vi har levet livet.