Er lykken en chance der lever i nuet,

og skal man ta’ fat i den uanset alt ?

Gør omtankens lænker mig frygtsom og kuet,

og tænker jeg kun på, at det kan gå galt ?

Er angsten for tabet, af det jeg tør håbe

for stor - så jeg slet ikke vover at vinde,

og er jeg en nar - en kujon eller tåbe

der flygter fra livet, og lukker mig inde ?

 

 

En ungdommens usikkerhed fylder mit hjerte,

skønt hjertet er hærdet, af tiden der gik.

Forvirret - fortvivlet - fortumlet - forfærdet

fortryllet - forelsket - fortabt i dit blik.

Jeg vover at gribe min lykke i flugten.

Jeg holder dig fast - og vil kalde dig min!

Jeg blæser på omtanken, frygten, fornuften,

og lukker dig ind i mit tænksomme sind.